Kina

I året 2002 drog vi på studietur til Beijing og Tianjin. Herunder kan du læse den artikel Andreas skrev om studieturen i gymnasiets daværende skoleblad Pergamentum Perfectum. Billeder fra studieturen kan endnu ikke findes her på siden, og desværre går der nok også lang tid før det er muligt.

2.w Beijing/Tianjin
Af Andreas Noack Jensen
Bragt i Pergamentum Perfectum 1. maj 2002.

Nu er det lige godt en uge siden vi landede i Kastrup efter en uge fjernt fra vores dagligdag i Danmark. Nu hvor jetlaggen har fortaget sig, og begivenhederne er kommet lidt på afstand er det tid til at gøre status over turen. Den idé var opstået efter et besøg af to kinesiske lærere i efteråret 2000 havde vist sig halvandet år senere at udmunde i en studietur der på mange måder har været ud over det sædvanlige. Før rejsen blev en realitet måtte vi dog igennem en del slid da ingen af os havde noget større begreb om hvordan en studietur skulle arrangeres. Det nåede at se både lyst og mørkt ud inden et sponsorat fra Sparekassen Sjælland for alvor fik os til at tro på at turen var en reel mulighed. God nok havde vi arbejdet med at male en går og plukning af æbler, men der manglede alligevel en del penge for at rejsen kunne lade sig gøre. Nu var det muligt og rejsen blev bestilt.

Det meste af klassen mødtes først på eftermiddagen på Kalundborg Station for at tage toget til Kastrup Lufthavn. For de fleste havde dagen allerede varet en evighed og det kunne ikke gå stærkt nok med at komme af sted. Godt to timer senere mødtes hele klassen ude i lufthavnen klar til at tjekke ind. Vi fløj direkte til Beijing med SAS og turen tog lige omkring otte timer. Da vi begyndte at lægge an til landing var sigtbarheden utrolig dårligt. Luften var nærmest gul og vi var meget tæt på jorden inden den kunne ses. Det viste sig at der lige havde været sandstorm i området og at det var sandstøv der hang i luften, men før vi kom så langt som til at indånde den, skulle vi først tjekke ud af lufthavnen, hvilket endte med at tage en del tid før visum og pas var blevet kontrolleret. Derfor var det mest træthed der prægede os på vej ud til lufthavnsbussen, der skulle køre os ind til byen.

Det vrimlede med taxaer inde i byen, så det sidste stykke kørte vi med taxa. Vi havde fået at vide at priserne var anderledes i Kina, men der fandt vi for alvor ud af at niveauet var langt lavere end i Danmark. Hotellet som vi skulle bo på lå som en del af ”arbejdernes stadion”, som har en pæn størrelse. Det så meget pænt ud og værelserne var også nogenlunde bortset fra nogle få døde kakerlakker. Dem kom der flere af, men det største problem på hotellet var at ingen i receptionen talte engelsk. På trods af det tog det ikke så lang tid før vi fik vores værelser og vi kunne hvile lidt inden vi skulle ud at se det område vi boede i.

Næste morgen var det meningen af vi skulle gå til ”Den Himmelske Fredsplads”, som ifølge kortet ikke lå andet end fem veje væk. Målestoksforholdet på bykort i Kina er åbenbart anderledes end andre steder, så vi endte med at gå det meste af formiddagen og miste fem elever undervejs inden vi stod på verden største plads. Arealet af den svarer til 16 fodboldbaner, så man kommer let til at føle sig lille. Nord for pladsen ligger porten til oldtidens Beijing, hvorfra Mao udråbte den Kinesiske Folkerepublik. Den startede vi med at se, inden vi gik ind for at se det vi kunne overskue af Den Forbudte By. Indenfor var der store samlinger af gammel kinesisk kunst, men de fleste var mætte ovenpå det enorme bygningskompleks, så de tog ud for at lære ben nærmere at kende. Da vi næste morgen skulle af sted til Tinjin for at besøge vores venskabsskole. ville vi godt have et indtryk af hovedstaden før vi forlod den for en studn.

Ved syvtiden næste dag, blev vi hentet af bussen, og med i den var en af de kvindelige kinesiske lærere der tidligere havde besøgt Kalundborg Gymnasium og som hele tiden havde været vores kontakt i Kina. Hun var utrolig begejstret for at se os og for os begyndte turen nu at ændre sig fra at være en normal studierejse med normalt turistpræg. Ud over afstanden, havde vores planlagte besøg, været det der gjorde turen til noget specielt, og hvis klassen ikke inden havde været spændt på mødet mellem os og dem, så var vi det i hvert fald nu.

Turen tog knap tre timer, og undervejs informerede den kinesiske lærer os om hvad der ville ske videre. Vi fik også at vide hvordan vi skulle på. Nogle tre sammen, nogle to og nogle alene. Vi skulle også bestemme os for om vi ville have kinesisk fast-foot eller McDonalds. McDonalds er ret populært blandt kinesiske unge, men vi valgte at spise kinesisk. Fremme på skolen blev vi mødt af skolens ledelse. En del andre fandt og også interessante, men den støre overraskelse for os var nok at to kameramænd fra byens lokale TV-station var mødt op for at filme os. Det var godt nok kun lokal-TV, men de dækkede en by på omkring 11 millioner indbyggere. På en lystavle ved indgangen blev vi også budt velkommen med et ønske om, at Kina skulle lære verden at kende og omvendt. Vi blev ført ind gennem skolegården og op på kontoret hvor vi fik vand og frugt. Derefter blev vi ført ned i skolegården hvor vi fik dagens anden overraskelse. I rækker og geledder stod alle elever på skolen i skoleuniform. Kineserne viste os ned foran hvor vi ikke rigtig vidste hvad vi skulle gøre af os selv. En lærer råbte nogle ordre i en megafon og eleverne stod ret. Det var vores officielle velkomst og lærere og elever fra begge skoler holdt mindre taler. Programmet for resten af formiddagen var så at se skolens faciliteter og mødes med nogle elever inden vi skulle spise. Vi så forskellige klasselokaler som alle var meget nedslidte. Dog havde de EDB-udstyr og internetadgang på skolen der mindst var på højde med det vi er vant til. Sidst på rundvisningen fik vi også en lille pause til at skrive en e-mail til dem derhjemme.

Mødet med de kinesiske elever startede med at vi opførte et lille teaterstykke over H.C. Andersen-eventyr. Bagefter fik vi at vide at de TV-folk der havde fulgt os tæt siden vi kom, havde transmitteret direkte ud over hele skolen under stykket, hvilket vil sige at omkring 1800 elever så os optræde. Vi fik bagefter en utrolig udførsel af et kinesisk stykke musik, spillet af en af pigerne fra skolen, på et traditionelt kinesisk strenginstrument. Efter optræden stillede de kinesisk elever spørgsmål til os om hvordan livet var i Danmark. Det viste sig at bl.a. at Harry Potter også havde været en stor succes i Kina og mange af dem var meget optagede af den. Bagefter var tiden kommet til frokost, som bestod af noget meget typisk mad fra området. Det kaldes ”Dumplings” når det bliver oversat til engelsk, og er kødboller af svinekød indbagt i æggedej. Der bliver serveret nogle grøntsager og risvineddike til. Vi havde fået dem om morgenen dagen før, og de fleste i klassen brød sig ikke om smagen.

Aftenen og natten tilbragte vi hos vores værtsfamilier, en oplevelse som blev meget forskellig fra person til person. Alle fik dog på hver sin måde stiftet bekendtskab med det kinesiske liv.

Efter besøget i Tianjin vendte vi tilbage til Beijing, hvor turen atter bød på mere ”normale” turistattraktioner, såsom Den Kinesiske Mur…